De bedste strande i Alanya - Mixx Travel
  • Min Rejse
  • En dygtig medarbejder ringer til dig 📞
    Navn
    Tlf:
    E-mail
    Dato
    Hvornår vil du ringes op?
    Ring mig op!
  • 89886882

 

Hvor ligger de bedste strande i Alanya?


Hvad ville en tur til Alanya være uden at besøge de fantastiske strande, der findes i og ved Alanya? Her er nogle tips, som hjælper dig med at finde den perfekte strand for dig eller for familien. I Alanya er der to store strande med den 300 meter høje klippeformation, som adskiller to de strandområder. De to store strande i Alanya hedder Kleopatrastranden og Øststranden. Det er her, de fleste turister normalt bruger deres dage på stranden. Her har du adgang til toiletter, mad og drikke, man kan leje liggestole og parasoller, og her er også masser af vandaktiviteter som bananbåde, jetski og paragliding.

Andre populære strande, som Alanya tilbyder, er Portakalstranden og Incekumstranden. Det er to lidt  mindre strande, men absolut et besøg værd under din solferie. Hoteller i Alanya

Kleopatrastranden - måske den flotteste strand i Alanya


Den to kilometer lange Kleopatrastrand er den mest populære strand i Alanya blandt turister, beliggenheden er vest for klippen. Her møder Middelhavet en grovkornet strand med mange små strandbarer, hvor du kan købe mad og drikke i løbet af dit ophold på stranden. Der er både liggestole og parasoller til leje for en billig sum, men det er værd at tænke over, at sandet kan blive meget varmt, så tag gerne nogle strandsko med i strandtasken. Husk, at vandet bliver hurtigt dybt her, og at når det blæser, vil der være ret høje bølger. Vi vil derfor ikke anbefale at bade her med små børn., eller med børn som ikke er 100% trygge i vandet endnu. 


Øststranden: 5 kilometer dejlig strand i centrum


Ligesom navnet lader fortælle, ligger Øststranden øst for klippen. Her finder du en lidt smallere, men hele fem kilometer lang strand bestående af grus og småsten. Der er også mulighed for at tage en drink eller spise på en af de mange mange restauranter og barer, der ligger langs stranden. Også her kan sandet blive virkelig varmt. Denne strand er perfekt til familier med børn, da den er forholdsvis lavvandet. Find det perfekte hotel i Alanya her


Portakalstranden


Hvis du vil tilbringe din dag på stranden på en lidt mindre strand med de storslåede Taurusbjergene som kulisse til en hvid paradisstrand, er Portakalstranden perfekt. Portakal betyder i øvrigt "appelsin"  på tyrkisk! Denne strand ligger ca. 1 kilometer fra centrum af Alanya, men tro os, du vil ikke fortryde det, hvis du tager herover. Beliggenheden  er lidt længere øst for Øststranden. Det er nok den mest populære strand i byen efter Kleopatrastranden, selv om vandet oftest er lidt koldere. Her kan du, hvis du er lidt eventyrlysten, prøve forskellige slags vandsport. Der er også adgang til hyggelige restauranter og barer, hvis du bliver sulten. Portakal-stranden er meget lavvandet og er derfor fremragende til familier med børn.


Incekumstranden - en rolig strand tæt på Alanya.


Dette er den bedste strand for dig, der ønsker at komme lidt væk fra turister og støj. Den ligger ca. 20 kilometer fra Alanya centrum, og kan nemt nås med lokalbus (Dolmus).  Stranden er kendt for sit fine sand. Der er mere plads her end på de store strande i centrum, og her er også et lidt langsommere tempo. Du kan nemt komme hertil med lokalbus (Dolmus). Stranden i Incekum er lavvandet og perfekt til familier med børn.