Kreta Rejseguide - Mixx Travel
  • Min Rejse
  • En dygtig medarbejder ringer til dig 📞
    Navn
    Tlf:
    E-mail
    Dato
    Hvornår vil du ringes op?
    Ring mig op!
  • 89886882

 
Kreta er Grækenlands største og sydligst beliggende ø, og det er ikke så underligt, at øen igennem årene er blevet et af danskernes favorit rejsemål.  Her findes både skønne strande, masser af historiske seværdigheder, dejlig mad og et smukt landskab. Læg dertil et dejligt klima, hvor sommeren varer helt til oktober måned, og gode muligheder for oplevelser på egen hånd – hvad mere kan du ønske dig?

Kreta er en stor ø, nogenlunde på størrelse med Sjælland, og øen har en lang og dramatisk historie bag sig. Både romerne, byzantinerne, venetianerne og osmannerne har hersket på øen. Først så sent som i 1913, blev Kreta en del af Grækenland. Ifølge den græske mytologi er det også på Kreta, at den øverste af alle guderne  - Zeus – blev født. Kreta var fødestedet for den minoiske kultur, som var Europas første, fremskredne civilisation. Knossos på Kreta, var den minoiske kulturs hovedby, og det rekonstruerede palads som kan ses i dag, er absolut et besøg værd. Et andet populært udflugtsmål på Kreta er Samaria kløften, som med sine 16 km er Europas længste kløft. 

På hele Kreta finder du flotte, velholdte strande, hyggelige feriebyer, god græsk gastronomi og masser af hoteller i alle prisklasser. Ét af de mest populære områder er området omkring den charmerende havneby Chania, og det er også her de fleste af vores hoteller ligger. Rethymnon er kendt og elsket for den lange, brede sandstrand som strækker sig fra byens centrum og 12 km østpå. Se vores store guide til de bedste strande på Vestkreta her

Chania
De fleste af vores hoteller ligger på den 25 km lange kyststrækning vest for den charmerende havneby Chania. Her er både ny og en gammel bydel: Den gamle bydel er utrolig hyggelig - her er små, snoede gader med et stort udvalg af tavernaer, små gallerier og butikker. Skal du shoppe tøj, sko osv., skal du besøge den nye del af byen, hvor butikkerne ligger side om side. Ved området omkring den venetianske havn ligger restauranterne og caféerne på stribe. 

Tættest på Chania ligger Agii Apostoli og Kato Daratso, som begge er mindre, børnevenlige byer. Agia Marina, Kato Stalos og Platanias er efterhånden er vokset sammen til én by Sidstnævnte er størst og her er bl.a. et livligt natteliv. I Gerani, Maleme og Kolymbari er tempoet roligt. 

Rethymnon
Rethymnon er Kretas tredjestørste by, og byens centrum er den charmerende havn der blev anlagt af Venetianerne i det 12. århundrede. Ved siden af havnen ligger det imponerende venetianske fort Fortezza, der i dag huser Rethymnons arkæologiske museum. I det hele taget emmer byen af historie, og den gamle bydel er en blanding af græsk, tyrkisk og venetiansk arkitektur. Rethymnon har et stort udvalg af restauranter, butikker og et rigt natteliv.  

Heraklion
Heraklion er vores mest østlige feriedestination på Kreta, og her kan du vælge mellem en række hoteller ved kendte feriebyer som Ammoudi, Agia Pelagia og Ammoudara. Vælg mellem ophold i ferielejlighed, med halvpension eller med All Inclusive. Heraklion er Kretas største by, og den byder på masser af god shopping, forlystelser og ikke mindst en yderst charmerende historisk bymidte. Vælg Heraklion, hvis du vil besøge Kretas største attraktion: oldtidsbyen Knossos fra bronzealderen. En stor oplevelse - også for børn.


Fakta om Kreta:
 
Flyvetid: Beregnet flyvetid fra København til Chania Lufthavn ca. 3 timer og 40 minutter.
 
Transfer: Fra Chania Lufthavn til det første hotel på Chania kysten ca. 30-45 minutter afhængig af trafik. Til det første hotel i Rethymnon ca. 1 time og 30 minutter og til Heraklion ca. 2 timer. Transferen sker med Mixx Travel personale eller med vores lokale agent. Det kan forekomme, at der ikke er en guide med i bussen. I sådanne tilfælde gives der information til gæsterne i lufthavnen, lige inden bussen kører mod destinationen.
 
Pas og Visum: Danske statsborgere skal ikke have visum for at rejse til Grækenland. 
 
Landekode: Ring +30 efterfulgt af telefonnummeret hvis du ringer lokalt fra en dansk telefon. For at ringe til Danmark skal du ringe +45, efterfulgt af telefonnummeret. 
 
Vaccination: Der er ingen kendte krav om vaccination. Kontakt evt. din læge for mere information.
 
Indbyggere: Ca. 160.000 i Chania by og ca. 50.000 i Rethymnon. I Heraklion by bor over 300.000 mennesker.
 
Priser restaurant: Den gennemsnitlige pris for en 2-retters middag er ca. kr. 180,- pr person. En øl koster ca. 30,-.
 
Priser i øvrigt: I butikken: 1 liter vand ca. kr. 5,-, dåse sodavand (33 cl) ca. kr. 7,-, brød ca. kr. 5.-, Chips 200g ca. kr. 12,-.
 
Strande: Sand- og grusstrande, nogle steder med småsten.

Shopping: Du kan med fordel købe lokalt håndværk samt lokalt honning, vin og olivenolie.
 
Natteliv: I Chania og Rethymnon er der et stort udvalg af restauranter, barer og cafeer. Også Platanias og Agia Marina har et livligt natteliv.
 
Aktiviteter: Vandreture, vandsport, dykning etc.
 
Penge: Euro – 1 Euro svarer til ca. Kr. 7,50. Betaling med kreditkort accepteres de fleste steder. Pengeautomaterne tager imod de mest gængse kort. Vi anbefaler, at du kun veksler kontanter i banken eller på godkendte vekselkontorer.

Helligdage 2024

Nytårsdag: 1. januar

Hellig Tre Konger: 6. januar

Nationaldag: 25. marts

Langfredag: 3. maj

Påske: 5.-6. maj

Arbejdernes internationale kampdag: 1. maj

Pinse: 23. juni

Jomfru Marias Himmelfart: 15. august

Ochi dag (Nej dag): 28. oktober

Jul: 25. December – 26. december

Vejret:
Jan Feb Mar Apr Maj Jun
15°c 16°c 17°c 20°c 24°c 27°c
Jul Aug Sep Okt Nov Dec
29°c 29°c 26°c 23°c 20°c 17°c